UNGDOMSAFDELINGEN

AFDELINGENS MÅL

Ungdomsafdelingen har det klare mål, at der skal være plads til alle. God stemning og godt kammeratskab er i højsædet, men også med ambitioner om at give børnene så god træning som muligt.

I ungdomsafdelingen spiller unge op til 19 år. De ældste i afdelingen prøver dog kræfter med seniorerne og deltager ofte i deres træning og turnering.  

 

FORMÅL & PRINCIPPER

Ungdomsudvalget har til formål at videreføre afdelingens formål og principper som bestemt på generalforsamlingen og bestyrelsesmøder. Vi har som fortsættelse heraf besluttet, at:

Det er Herlufsholm Badminton ungdomsudvalgs formål at fremme interessen for badminton for alle aldersgrupper og på alle niveauer, samt at skabe gode sociale og trygge rammer for klubbens medlemmer med fællesskab som det centrale.

Ungdomsudvalget består af forældre på frivillig basis, der arbejder tæt sammen med klubbens trænere for at gøre HG så god en klub for børn og unge som muligt. Vi lægger vægt på at være en mindre ”lokal” klub, hvor god stemning og godt kammeratskab er i højsædet – men også med ambitioner om at give børnene så god en træning som muligt.

I de foregående sæsoner er en rigtig stor del af vores ungdomsmedlemmer rykket op i højere rækker. Denne positive tendens skulle gerne vedligeholdes og udbygges.